I Børnegården Frederiksholm elsker vi og børnene traditioner, og vi markerer selvfølgelig de klassiske højtider som fastelavn, påske, eid, sankthans, halloween og jul. Vi har et traditionsudvalg, der hver måned beslutter, hvordan vi skal markere de forskellige højtider.
Derudover har vi forskellige traditioner gennem året, hvor vi gør noget særligt ud af hverdagen.
Nytårskur
Vi ønsker hinanden godt nytår og velkommen tilbage fra juleferie. Vi skåler i et glas "børnevenlige bobler" og får lidt snacks.
Plantedag
I maj inviterer vi forældrene til plantedag, hvor børnene sammen med deres forældre kan sætte en medbragt plante i jorden på vores legeplads. Vi serverer også lidt kaffe og kage.
Gallafest for storegruppen
Vi siger farvel til vores ældste børnehavebørn på festlig vis. Inden børnene skal starte i KKFO, holder vi en gallafest, hvor vi klæder os fint på og spiser noget lækker mad.
Sommerfest
Vores årlige sensommerfest finder altid sted i slutningen af august eller starten af september. Alle forældre medbringer en ret, og vi samles om et langbord med mad fra alle husets forskellige kulturer. Der vil også være forskellige aktiviteter på legepladsen.