I Børnegården Frederiksholm har vi et køkken med en fastansat kok, der hver dag laver lækker, økologisk og varieret mad til børnene. Vi tilbyder morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og sen eftermiddagsmad hver dag.
I Københavns kommune serveres der ikke okse, svine-og lammekød for at nedsætte co2 aftrykket, . Vi serverer kylling, fisk og vegetarretter og har fokus på at få masser af grønt og bælgfrugter på tallerkenen.
Måltidet i Børnegården Frederiksholm er en stund, som vi vægter højt. Dels er det en del af de faste genkendelige rutiner for børnene, og dels er det en god stund til at få opmærksomhed på flere forskellige temaer.
Under måltidet skabes tryg relation og anvender børnene sproget, de indgår i et børnefællesskab, de får en oplevelse af selvstændighed, og de udfordres måske til at udvide egne grænser ved at smage nye ting.
Vi tager højde for at børn kan have forskellige allergier eller religiøse årsager til at skulle undgå bestemte råvarer. De vil i så fald blive tilbudt et passende alternativ. Vi tager også højde for børnenes alder i forhold til retter.
Hver måned planlægges der madplan for en måned af gangen, så børnene har mulighed for at lære nye retter at kende ved gentagelser.
Eksempel på madplan
Madplan
Kl. 9 serveres der et kvart stykke frugt per barn/ kl. 11 serveres der et kvart stykke frugt per barn, i alt får hvert barn et halvt stykke frugt per dag. Ud over andre grøntsager i retten |
Mandag Kl. 9 frugt og brød Kl. 11 suppe og hjemmebagt brød: Peberfrugt suppe Kl. 14 bagt rugbrød og frugt |
Tirsdag Kl. 9 frugt og brød Kl. 11 rugbrød, pålæg og gnavegrønt: Linsedeller, kylling spegepølse, torskerogn, agurk skiver og tomater Kl. 14 ovnbagte rodfrugter |
Onsdag Kl. 9 frugt og brød Kl. 11 varm ret: Kylling korma med sesam stegte kartofler og ristede kikærter Kl.14 hjemmebagt brød og frugt |
Torsdag Kl. 9 frugt og brød Kl. 11 Fiskeret: Fisk i fad, med grønne bønner, gulerødder og blomkål Kl. 14 hjemmebagt brød og gnavegrønt |
Fredag Kl. 9 frugt og brød Kl. 11 ret valgt af børnene: Spaghetti med grøn kødsauce : Kl. 14 hjemmebagt brød og gnavegrønt |
Første fredag i måneden, inden retten serveres, holdes der et madvalg på en af grupperne. Børnene vælger månedens ret, der skal serveres hver fredag. Dette gør vi for at inddrage børneperspektivet og så de kan stifte bekendtskab med demokratiske processer..